Lærling i egen klinik

LÆRLING I EGEN SALON

Undervisningsministeriet kan oplyse, at praktikuddannelse i en erhvervsuddannelse foregår på grundlag af en uddannelsesaftale, som indgås mellem en lærling og en virksomhed, der er godkendt hertil af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 1, sammenholdt med § 48, stk. 1, hvoraf det tillige fremgår, at en uddannelsesaftale er en betingelse for uddannelsens gennemførelse.

Dermed kan ejeren af en virksomhed ikke indgå aftale med sig selv – eller med en ansat i sin egen virksomhed som “læremester”. Loven forudsætter at lærlingen er ansat i praktikvirksomheden, og at “læremesteren” er elevens arbejdsgiver.

Lovgivningen har derfor også taget højde for lærlinge der ønsker at gå i lære i egen virksomhed. Det er da loven om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) der følges. Det faglige udvalg skal i medfør af lovens § 57 helt eller delvis kunne godskrive beskæftigelse, f.eks. i egen virksomhed, i praktikuddannelsen, hvis beskæftigelsen giver grundlag for det og om faglig forsvarlig oplæring finder sted.

Skoleundervisningen kan gennemføres uden en uddannelsesaftale. Hvorvidt lærlingen selv skal betale skoleopholdet, da skolen kun modtager delvis tilskud til undervisningsudgifterne, er der usikkerhed om, da det vurderes i de enkelte tilfælde. En kendsgerning er det imidlertid, at i det omfang uddannelsen gennemføres uden en uddannelsesaftale som åben uddannelse, kan der ikke ydes lønrefusion fra AUB

Rul til toppen